Aktieselskabet Reinholdt W. Jorck blev stiftet i 1913 – fire år efter Reinholdt W. Jorcks død. Stifterne af selskabet var tre af hans børn; overretssagfører Knud Jorck, konsul George Jorck og enkefru Lydia Levy, født Jorck.
De to brødre stiftede hver sin fond, som de testamenterede størstedelen af deres formue til. Formålet var, dengang som i dag, at størstedelen af selskabets overskud skal geninvesteres i aktiviteter, der på den ene eller anden måde kommer samfundet til gavn.
Selskabets hovedaktionærer er de to fonde; ”Reinholdt W. Jorck og Hustru Fond” samt ”Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond”.
I vores digitale magasin kan du læse mere om de to fonde.